351 km med en gennemsnitsfart på 54 km/t og max. fart 93 km/t.
Det tog 6 timer og 30 minutter
Capital Reef NP Campground, Utah, ligger på: N 38 16.58,8 – W 111 14.53,0 i en højde af 1.628 m.
Her var tørvejr, og vi så Bryce fra bagsiden. Det var heller ikke så ringe endda.Vi kørte ind over Escalante State Park og Dixie National Forrest, over nogle fantastiske landskaber med vidde udsigter, hoodoos (små bløde bjergtoppe som i Bryce NP) og dybe dale. Det er desværre næsten umuligt at fotografere disse naturscenerier. Man får ikke dybden med på billederne.
Vi holdt ind ved Capitol Reef Canyon RV park “Fruita Campground”, en lækker skovcampingplads, hvor der lige var plads til en vogn mere for en enkelt nat.
Vi kørte direkte til Visitor Centret, hvor vi så en mindre god film om området. Herefter kørte vi ind i parken til Sunset Point, hvor vi ville have været en lille tur nede i parken, men et kraftigt regn- og tordenvejr satte en effektiv stopper for det. Vi blev holdende på parkeringspladsen og spiste vores frokost, i håb om at det klarede op, men det gjorde det ikke. Når det endelig skulle være, så gjorde det ikke noget, at det lige var i dag, vi rendte ind i uvejr. Sidst vi var her gik vi nemlig en flot tur ned i parken.